Vi holder Arkivernes dag.
Lørdag den 9. november 2024. kl. 13.30-17.00
Galten Bibliotek og Galten Lokalarkiv, Torvet 7, Galten.
Program:
- Præsentation af Annales 34.
- Foredrag af Knud Erik Pedersen om 25-års beskæftigelse med lokalhistorien i Storring og omegn.
- Salg og udlevering af Annales 34.
- Åbent hus i arkivet, og ny fotoudstilling.
Alle er velkomne.
Galten Lokalarkiv dækker den tidligere Galten kommune, der omfatter sognene: Galten, Sjelle, Skivholme, Skjørring, Skovby, Stjær og Storring.
Arkivet ligger i kælderen under Galten Bibliotek. Der er indgang gennem kælderdøren på bibliotekets vestside eller – i bibliotekets åbningstid – gennem biblioteket, hvorfra der også er elevatoradgang. På Lokalarkivet for Galten kan du finde mange spændende historier. Vi har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, film, kort, kirkebøger mm., som belyser egnens historie og udvikling. Her kan man bl.a. finde informationer om områdets huse, gårde og slægter, egnens erhvervliv og meget mere. Interesserer du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.
Vel mødt på arkivet.
Du kan også søge i en stor del af billeder og registeringer, som vi har fået registret, ved at besøge siden Arkiv.dk.
Billederne herover er et udsnit af Galten billeder vi har i arkivet.
Tryk på billedet for at komme til billedets side på Arkiv.dk – hvor der er alle de oplysninger vi har registreret om billedet,
Galten Lokalarkivs Årsskrift udgives hvert år i november måned. Se mere om køb af det eller tidligere udgivelser her på siden.